11. september 2001 - Lærervejledning elevtekst

 11. september 2001 - Lærervejledning


Udgangspunktet for de to undervisningsforløb er kortfilmen ”11. september 2001”.

De to forløb kan ses som individuelle bud på, hvordan man kan arbejde med kanonpunktet, eller de kan anvendes i forlængelse af hinanden. Vælger man at arbejde med mere end blot ét af forløbene, skal man være opmærksom på, at lektionen i modul 1 går igen i begge forløb. Det betyder, at tiden til det enkelte forløb naturligvis reduceres med en lektion.

De 2 delemner til kanonpunktet ”11. september 2001” er:

Terrorisme – mennesket bag handlingen
Eleverne skal i dette forløb arbejde med terrorisme. Forløbet tager udgangspunkt i 11. september 2001, hvor eleverne først skal have noget forforståelse for selve begivenheden, men også tilegne sig viden om andre terrorangreb. Der er i den forbindelse fokus på årsagerne eller motiverne bag terrorangrebene, men eleverne skal også i forbindelse med analyse af statistik om terror arbejde med hvem, der gennem tiden har været bagmænd til terror. I den forbindelse vil eleverne få en forståelse for, hvordan terror har ændret sig igennem den 20. århundrede både i forhold til midler, mål og bagmænd.
Sidst i forløbet arbejder eleverne med et portræt af danske Victor, der i en alder af 22 endte sit liv som selvmordsbomber for IS og se på, hvad der lå til grund for denne radikalisering af en ung mand. På baggrund af dette skal eleverne udarbejde en Glogster, der skal fungere som en informationsflyer til skolens personale.
Det er så nemt at se ensidigt på terrorisme og skyde det hen som en ”ond handling”, men i et mere nuanceret perspektiv er det vigtigt at forstå, at der er to sider af den samme sag. Hvis eleverne skal kunne forstå terrorismens væsen, må de først og fremmest forstå de mennesker, der står bag. Herunder deres motiv og mål.
Forløbet lægger op til, at man også kan arbejde med det i kristendomskundskab, hvor man kunne knytte begreberne pligtetik og nytteetik til problemstillinger omkring terror. Det kunne fx være nytteetikken og pligtetikkens syn på terror, eller man kunne inddrage islam som lovreligion sat over for kristendommen som sindelagsreligion.
 
Historie (mis)brug og konsekvenser
Eleverne arbejder i dette forløb med historiebrug med eksemplificering i kanonpunktet ”11. september”, som eleverne i forskellige grad kender til, men ofte i et ensidigt lys. I forløbet her skal eleverne se mere nuanceret på årsager til og konsekvenserne af 11. september 2001 baseret på taler af henholdsvis George W. Bush Jr. og Osama bin Laden. Forløbet lægger til slut op til at eleverne skal drøfte forløbets problemstillinger.
 
Det betyder meget for elevernes historiske bevidsthed, at de arbejder med at udvide deres forståelsesverden. Et forløb som dette kan føre til en del rystelser af nogle grundantagelser og forhåbentligt større forståelse for kompleksiteten i formålet med angrebene den 11. september. Det er ikke forløbets formål, at eleverne skal udvikle sympati for de, der udfører terrorhandlinger, men udelukkende give dem en oplevelse af, at udlægninger af historiske begivenheder altid har mindst to sider.


Elevtekst


Den 11. september 2001 blev USA udsat for et terrorangreb. Bag angrebet stod terrororganisationen Al Qaeda, der havde kapret 4 fly, som de brugte som missiler på World Trade Center og Pentagon. Det 4. fly nåede aldrig sit mål, da det styrtede ned på en mark i Pennsylvania.  I alt 3130 mennesker mistede livet i forbindelse med angrebene, heriblandt terroristerne selv.

Årsagerne til 11. september
Terrorisme opstår altid som følge af en utilfredshed. For Al-Qaeda handlede utilfredsheden om både noget religiøst og noget ideologisk. Terrorisme har dog et andet formål end bare at udtrykke sin utilfredshed. Det handler om at skabe frygt. Og det lykkedes Al Qaeda at skabe masser af frygt med deres overraskende og fuldstændigt uforudsete angreb på civilbefolkningen.
 
Al-Qaeda er en islamisk fundamentalistisk bevægelse, der repræsenterer en ekstrem udgave af islam. Her opfatter man det som en pligt at føre hellig krig for at forsvare og beskytte islam. Terrorangrebene blev derfor, set med Al-Quadas øjne, ikke udført som en terroraktion, men som en modstandskamp til forsvar af islam. Det forklarer også, hvorfor terroristerne ofrede deres egne liv. Det var deres pligt, og de troede fuldt og fast på, at der ventede dem en stor belønning i det hinsides. På det ideologiske plan handlede det for Al-Qaeda om at forsvare egne politiske overbevisninger. I en video efter angrebene forklarede Al-Qaeda-lederen, Osama bin Laden, at årsagerne til angrebene skyldtes et modsvar på den måde muslimer rundt omkring i verden er blevet behandlet af den vestlige verden, primært USA.

Hvad skete der på dagen?
I alt 4 passagerfly blev kapret i løbet af morgenen den 11. september. Da alle flyene havde kurs fra det østlige USA til det vestlige Californien, var de fyldt helt op med brændstof og kunne derfor gøre mest mulig skade, da de kom til at fungere som brandbomber.  World Trade Center bestod af to høje tårne, der begge blev ramt af hvert sit passagerfly. I Washington blev Pentagon (Det amerikanske forsvarsministerium) ramt af det tredje fly. Det fjerde fly styrtede ned på en mark i Pennsylvania, og man formoder, at det enten havde Det hvide hus eller kongressen i Washington som mål.

Konsekvenserne af 11. september
De umiddelbare konsekvenser var, at over 3000 mennesker døde. De materielle skader var også enorme. Men angrebene kom også til at få langtrækkende konsekvenser for store dele af verden. Blandt disse konsekvenser ses ændringer i lovgivningen både i Danmark og i udlandet, krigene i Irak og Afghanistan og en øget opmærksomhed på terror, der igen har medført en øget utryghed i den civile befolkning. En følelse der er vokset i takt med nye angreb fx London, Madrid, Paris, Danmark, Berlin og senest i Stockholm i 2017. At aktøren ikke længere er Al-Qaeda, men derimod IS spiller i den almindelige borgers øjne en mindre rolle. Terror, og bevidstheden om at den rammer vilkårligt, sidder i de fleste af os.
 
Terrorangrebene 11. september har desuden bidraget til at skabe en ”Os og dem”-mentalitet. Dette er nok bedst udtrykt i daværende præsident George Bushs tale efter angrebene, hvor han sagde: ”Enten er I med os, eller også er I imod os”. På den måde har 11. september 2001 været med til at dele verden i to.