Augustoprøret og Jødeaktionen 1943 - Lærervejledning
Udgangspunktet for de to undervisningsforløb er kortfilmen ” Augustoprøret og Jødeaktionen 1943”.
De to forløb skal dog ses som individuelle bud på, hvordan man kan arbejde med kanonpunktet ”Augustoprøret og Jødeaktionen 1943” i både historie og i samfundsfag.
Vælger man at arbejde med mere end blot ét af forløbene, skal man være opmærksom på, at lektionen i modul 1 går igen i begge forløb. Det betyder, at tiden til det enkelte forløb naturligvis reduceres.
De 2 delemner til kanonpunktet ” Augustoprøret og Jødeaktionen 1943” er:
Holocaust: I forløbet skal eleverne arbejde med folkedrab i 3 temaer: Holocaust, Folkedrab ifølge FN og Holocaust set med danske øjne under besættelsen.
Der er i første omgang fokus på, at eleverne tilegner sig viden om det jødiske folkedrab og her med vægt på forudsætninger, forløb og følger, herunder skal de tilegne sig begreber, der er knyttet til Nazisterne og Holocaust.
I andet tema skal de arbejde mere samfundsfagsfagligt og skal i den forbindelse arbejde med FN´s folkedrabskonvention, om forebyggelse af folkedrab og derefter undersøge et folkedrab.
I tredje tema arbejder eleverne med Holocaust set med danske øjne. Her præsenteres de for en række beretninger og kilder og skal bruge disse til at skrive et læserbrev, hvor de kommenterer på Kasper Ravn Fredensborgs kontroversielle udtalelse om, at bådflygtninge selv er skyld i, at de drukner. De skal med andre ord bruge historien som argument i deres svar til Kasper Ravn Fredensborg. Forløbet, der er tværfagligt i historie og samfundsfag, strækker sig over ca. 10 lektioner.
9. april 1940: Den 9. april 1940 blev Danmark besat af Nazityskland. Den danske samarbejdspolitik har siden hen været til diskussion. Eleverne skal i forløbet tilegne sig viden om, hvad der skete den 9. april. Det sker gennem ”24 timer vi aldrig glemmer”, som eleverne efterfølgende arbejder med i form af en aktivitet, hvor de skal svare på spørgsmål primært rettet mod begivenhedens årsager og konsekvenser.
Herefter arbejder eleverne med at analysere centrale kilder fra dagen fx den berømte ”OPROB!”. Her er fokus på at forholde sig kritisk og analytisk til det parterne i besættelsen ønsker at fortælle det danske folk.
Eleverne skal også spille dilemmaspillet ”9. april”, hvor de selv bliver præsenteret for de svære valg, som den danske regering stod overfor. Efter spillet skal eleverne diskutere deres valg og forholde sig til konsekvenserne af disse valg og på baggrund deraf opstille historiske problemstillinger.
Forløbet strækker sig over ca. 6 lektioner.
Elevtekst
Den 30. september 1939 brød 2. verdenskrig ud, da England og Frankrig erklærede Hitler krig, efter han havde invaderet Polen. I krigens første del fastholdt Danmark sin neutralitet, men blev den 9. april tvunget ud af denne neutralitet, da tyske tropper overskred de danske grænser kl. 4:15 om morgenen. 2 timer senere kapitulerede den danske regering, og den danske besættelse var en realitet. Begivenheden er siden hen blev et omdiskuteret emne, hvor nogen fastholder, at den danske strategi var den bedste, fordi den samtidigt skånede Danmark og danskerne, mens andre mente, at den slags ”lægge sig ned uden kamp” aldrig mere skulle accepteres.
Augustoprøret 1943
Efter besættelsen startede den såkaldte samarbejdspolitik, der kom til udtryk ved, at den danske regering og dermed det danske politi og militær arbejdede tæt med tyskerne. For danskerne handlede det primært om at bevare Danmark som selvstændig stat og fastholde borgerrettigheder, mens det for tyskerne primært handlede om at have kontrol over vigtige militære positioner i Danmark og Norge og samtidigt lade Danmark fungere som spisekammer for det krigsramte Tyskland.
Hen over sommeren 1943 oplevede man dog i Danmark stigende sabotage og strejker. Dette skyldtes, at tyskerne var begyndt at vise svaghed på slagmarkerne rundt omkring i Europa, og dermed voksede modet hos den danske modstandsbevægelse. Hitler besluttede derfor at hjemkalde den Rigsbefuldmægtigede i Danmark, Werner Best til en alvorlig snak. Best blev herefter sendt tilbage til København, hvor han fremlagde den danske regering det tyske ultimatum: Der skulle erklæres undtagelsestilstand, strejker og sammenstimlen skulle forbydes, der skulle indføres natligt udgangsforbud, og der skulle indføres dødsstraf for sabotage. Disse krav kunne Danmark ikke acceptere og som en naturlig konsekvens heraf, trådte den danske regering den 23. august 1943 tilbage, og Rigsdagen og Kongen ophørte med at fungere - de gik så at sige i strejke, ligesom det øvrige Danmark havde gjort.
Jødeforfølgelse i Danmark
Efter begivenhederne den 29. august befandt Danmark sig i en sær situation. Regeringen og kongen strejkede og landet stod uden reel ledelse. Departementscheferne blev dog enige om, at de ville fortsætte deres virke, for på den måde at sikre sig, at statsadministrationen kørte - dette var mest af hensyn til befolkningen. Disse fortsatte altså samarbejdet med tyskerne, men uden at der stod en regering bag, som evt. kunne drages til ansvar. I virkeligheden fortsatte mange ting som hidtil.
Werner Best, som netop havde været i Berlin for at modtage en skideballe fra Hitler, havde måske brug for at score et par billige point hos “Der Führer”. I hvert fald foreslog han, at alle danske jøder skulle deporteres til de tyske KZ-lejre på lige fod med de øvrige besatte lande. Indtil da havde tyskerne valgt, ikke at røre de danske jøder, da de vidste, at det ville ødelægge det gode samarbejde. Men da samarbejdspolitikken brød sammen, så tyskerne ingen grund til, hvorfor de danske jøder fortsat skulle skånes.
Det forberedende arbejde blev iværksat, men i slutningen af september 1943 blev nyheden om de forestående deportationer lækket til danske socialdemokrater, der iværksatte den redningsaktion, der førte til, at man fik sejlet over 7000 jøder til Sverige. Omkring 500 jøder blev pågrebet og af dem døde 52. Men det var et imponerende lavt tal procentvis, hvis man sammenlignede med andre lande.
Copyright © 2024. Alle rettigheder forbeholdes Projekt M