Energikrisen 1973 - Lærervejledning

Udgangspunktet for de to undervisningsforløb er kortfilmen ”Energikrisen”.

De to forløb skal dog ses som individuelle bud på, hvordan man kan arbejde med kanonpunktet ”Energikrisen 1973” i både historie og i samfundsfag.​

Vælger man at arbejde med mere end blot ét af forløbene, skal man være opmærksom på, at lektionen i modul 1 går igen i begge forløb. Det betyder, at tiden til det enkelte forløb naturligvis reduceres.​

De 2 delemner til kanonpunktet ”Energikrisen 1973” er:​

• Det økonomiske kredsløb.  I forløbet arbejder eleverne med det økonomiske kredsløb, efter at de i kortfilmen ” Energikrisen 1973” har stiftet bekendtskab med de økonomiske styringsmekanismer, der ledte Danmark ind i en økonomikrise i 1973, som fik vidtrækkende konsekvenser for den danske økonomi og arbejdsmarkedet. Der er primært fokus på, at eleverne tilegner sig en grundlæggende viden om energikrisen i 1973, og at de tilegner sig begreber vedrørende det økonomiske kredsløb. Som en del af denne begrebstilegnelsesproces skal eleverne arbejde med konsekvenser og årsager og herigennem opbygge en forståelse for begreberne indbyrdes sammenhænge.  Forløbet strækker sig over 2 lektioner og er primært tiltænkt samfundsfag.

• Israel-palæstinakonflikten. Eleverne arbejder i dette forløb blandet andet med ”Oktoberkrigen 1973”, der førte til ”Energikrisen i 1973”. Forløbet giver dermed eleverne mulighed for at forstå de bagvedliggende årsager til, at man i Danmark i 1973 oplevede en energikrise med arbejdsløshed og forøgelse af betalingsbalancen til følge. Da Israel-Palæstinakonflikten er en kompliceret størrelse, er der i forløbet primært lagt væk på, at eleverne bruger en del tid på at forstå denne kompleksitet og vidde, der er i konflikten. Det giver ikke meget mening blot at forholde sig til Oktoberkrigen, hvis ikke eleverne samtidigt forstår konflikten i et bredere perspektiv. Forløbet strækker sig over 6-7 lektioner og er både relevant i forhold til historie og samfundsfag. Hvis samfundsfag skal vægtes højere kan det anbefales, at du selv finder supplerende information om FN´s rolle i Israel-Palæstinakonflikten.

 Alle forløb ligger desuden på historielab.dk

Elevtekst

Ordet ”Energikrise” bruges, når man oplever, at der er en mangel på energiressourcer. Det kan enten være fordi, der mangler energi (hvis den ikke kan fremskaffes), eller fordi prisen er blevet så høj, at man ikke bare kan købe løs og bruge den til alt muligt. Så skal man i stedet prioritere, hvad man skal bruge energi til, og man er måske også nødt til at sætte prisen op på andre varer, da de bliver dyrere at producere, og så vil mange mennesker ofte købe mindre, hvilket gør landet fattigere og derfor i dårligere stand til at tjene nok til at kunne betale for den stadig dyrere energi. Og så er der tale om en krise. Ordet krise er græsk og betyder ”afgørende vendepunkt”.
​
Baggrund
Efter 2. verdenskrig havde livet ændret sig markant for de fleste i den vestlige del af verden. Man havde oplevet øget velstand og højere forbrug. Køleskabe, fjernsyne og andre apparater var hvermandseje og flere ejede biler og byggede huse. Alt sammen krævede mere og mere energi. Det meste af den energi kom fra olien, som på det tidspunkt var meget billigt.
 
Den 6. oktober 1973 brød ”Oktoberkrigen” ud mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side. USA valgte traditionen tro at støtte Israel, og det fik de olieproducerende arabiske lande til at indføre en olieblokade. OPEC, som er en sammenslutning af olieproducerende lande, der tilsammen besidder over 75 % af de kendte oliereserver, vedtog på et møde den 17. oktober 1973, at de ville skære ned på olieproduktionen samtidigt med, at de ville sætte priserne op. Fra oktober til december 1973 steg prisen på en tønde råolie fra 3 dollars til 11,65 dollars.
​
Konsekvenser
De store prisstigninger havde kun en begrænset effekt på USA, der næsten var selvforsynende med olie. Til gengæld spredte panikken sig i Vesteuropa, hvor man ikke var selvforsynende. Mange mennesker kastede sig ud i hamstringer, der ikke nødvendigvis var logiske, men som blot handlede om at sikre sig, at man i hvert fald ikke selv løb tør for noget som helst.
 
De danske myndigheder gik ind i kampen ved at indføre tiltag, der skulle få olien til at række længere: Temperaturerne i offentlige bygninger blev sænket, der var kun lys i hver anden gadelampe, og man indførte bilfri søndage, hvor kun livsnødvendig kørsel i bil var tilladt. De opfordrede samtidigt befolkningen til at skrue ned for varmen, tage mere tøj på og tage brusebade i stedet for karbad.
 
Men uanset hvad man gjorde for at spare, blev resultatet at de europæiske lande fik økonomiske problemer, der især gjorde udslag på den såkaldte betalingsbalance, der siger noget om, hvor mange penge fx Danmark skylder til udlandet.
 
Men også den enkelte borger fik færre penge til almindelige forbrugsgoder. Når man taler om økonomi bruger man udtrykket ”at efterspørgslen falder”. Det betyder, at færre mennesker er interesseret i at købe en bestemt varer f.eks. olie. Det skyldes ikke, at de ikke har brug for olien, men at de ikke har råd til at købe lige så meget, som de plejer, fordi prisen på olien er tre-doblet. Men det handler ikke kun om olie. Mange varer bliver indirekte produceret af olie: Fabrikkernes maskiner, lastbilerne der skal transportere varerene, butikkerne der skal bruge energi i butikken. Alt sammen betyder, at almindelige varer som brød, pålæg og mælk bliver dyrere. Denne mindskelse af efterspørgsel på varer resulterede i, at virksomhederne producerede færre varer, og derfor ikke havde brug for så mange ansatte, og så måtte man afskedige dem. Således blev 1970´erne også et arbejdsløshedens årti.
​
Intet er så skidt…
Trods panik, hamstring, færre forbrugsgoder og stigende arbejdsløshed fulgte der med energikrisen også positive ting. Midt i krisen blev man nemlig nødt til at nytænke, være innovative og tænke i alternativer. Det var i disse år, at man gjorde de første spæde skridt imod vedvarende energi som sol- og vindenergi, der jo samtidigt er bedre for vores miljø end de fossile brændstoffer (olie, kul og naturgas), der udleder CO2.
​
Ny krise
Igen i 1979 oplevede man en energikrise, og det faldt uheldigvis sammen med en streng vinter. Prisen pr. tønde råolie steg i oktober 1978 til juni 1979 fra 12,70 dollars til 36 dollars. Også denne krise førte til yderligere betalingsbalanceunderskud og øget arbejdsløshed, men der var mindre panik i denne ombæring. Europæerne var for det første bedre forberedte og vidste nu, at sådan noget kunne ske. Mange europæiske lande havde nu selv fundet olie, der var kommet nye alternative energikilder til, og mange produkter var blevet mere effektive og brugte derfor mindre energi.

Copyright © 2024. Alle rettigheder forbeholdes Projekt M