FN´s Verdenserklæring om menneskerettighederne - Lærervejledning

Udgangspunktet for de tre undervisningsforløb er kortfilmen ”FNs Verdenserklæring om Menneskerettighederne”.

De tre forløb kan ses som individuelle bud på, hvordan man kan arbejde med kanonpunktet i både historie og i samfundsfag, men de fungerer også godt sammen.
​
Vælger man at arbejde med mere end blot ét af forløbene, skal man være opmærksom på, at lektionen i modul 1 går igen i alle tre forløb. Det betyder, at tiden til det enkelte forløb naturligvis reduceres med en lektion.
​
De tre delemner til kanonpunktet ”FNs Verdenserklæring om Menneskerettighederne” er:
​
- Forenede Nationer: Dette korte forløb er tænkt som en introduktion til FN og fungerer således som fundament for arbejdet i forløbene ”Sammen om verdensfreden” og ”FN´s mål”, der også er tilgængeligt på HistorieLabs undervisningsforløb.
Eleverne skal i dette forløb opnå en grundlæggelse forståelse af FN: Dens historie, opbygning og funktion gennem bevægelse, undersøgelse og formidling ved brug af it-baserede præsentationsværktøjer.
Forløbet er tværfagligt og strækker sig over 5 lektioner.
​
- FN´s Mål: I forløbet arbejder eleverne med FN´s verdensmål. De skal først arbejde med de såkaldte Millennium mål, eller 2015-målene, som de også kaldes. Her skal de tilegne sig viden om målene og evaluere målene ved at lave statistik, der illustrerer graden af opnåelse.
Efterfølgende arbejder eleverne så med de nye 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling, hvor de skal dykke ned i et eller to af målene og lave en præsentation af målene, herunder deres berettigelse og tiltag.
I forløbet skal eleverne anvende programmet easel.ly til undersøgelse og formidling.
Som et af de gennemgående tanker bag FN´s Verdensmål om bæredygtig udvikling ligger der en intension om, at målene nås gennem udbredelse af målenes eksistens. Derfor er det også vedkommende, at eleverne arbejder med de 17 mål i undervisningen, så de på den måde kan blive opmærksomme på, at der dagligt arbejdes på at forbedre verden men også, at de selv har en andel i projektet. Det kan være i form af videndeling, små forandringer i deres egen hverdag eller mere langsigtede projekter i deres liv, der er rettet mod at ville yde en større og måske afgørende betydning for den bæredygtige udvikling.
Forløbet er tværfagligt og strækker sig over 9-11 lektioner.
​
- Sammen om verdensfreden: Der er tale om et tværfagligt forløb i historie og samfundsfag, hvor eleverne i historie arbejder med de historiske træk fra Napoleonskrigene, freden i Wien, oprettelsen af Folkeforbundet og senere FN.
Forløbet inddrager således flere kanonpunkter: Stormen på Bastillen, Københavns bombardement, og FNs menneskerettigheder.
Eleverne får i dette forløb en forståelse for, at fred og fredelig sameksistens har været en del af den politiske dagsorden i Europa de seneste 200 år.
Forløbet er tværfagligt og strækker sig over 6 lektioner.

Elevtekst

FN er en forkortelse for Forenede Nationer. Organisationen blev grundlagt den 24. oktober 1945 efter 2. verdenskrig. Ved grundlæggelsen blev 51 lande optaget, og de forpligtede sig til sammen at bevare freden i verden gennem samarbejde på tværs af landegrænser. I dag er der 193 medlemmer i FN. Det er næsten alle nationer i verden.
​
En fredsbevarende organisation
Medlemmer af FN skal acceptere FN-Pagten og FNs fire hovedformål, der alle er rettet mod at løse internationale konflikter:
​
- at vedligeholde international fred og sikkerhed
- at udvikle venskabelige forhold mellem nationer
- at samarbejde om at løse internationale problemer
- at fremme respekt for menneskerettighederne og skabe sammenhæng i verden
 
Menneskerettighederne
Som noget af det første i FN gik man i gang med at formulere nogle menneskerettigheder. Det tog 3 år og den 11. december 1948 kunne man præsentere ”Verdenserklæringen om Menneskerettighederne”. Erklæringen blev enstemmigt vedtaget af FN´s Generalforsamling. Erklæringen består af en indledning og 30 artikler, hvoraf de første 21 beskriver de såkaldte politiske rettigheder, mens artikel 22-28 handler om sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder. Erklæringen er dog ikke juridisk bindende for medlemslandene, men medlemmer af FN har forpligtet sig på, at gøre hvad de kan for at overholde menneskerettighederne.
​
FN´s erklæring om menneskerettighederne adskiller sig fra tidligere menneskerettighedserklæringer f.eks. Den Franske Menneskerettighedserklæring fra 1789 ved, at den beskriver universelle menneskerettigheder, der er gældende for alle mennesker uanset race, køn, klasse og religion.
​
Erklæringens overordnede formål er at beskytte det enkelte individ mod overgreb, fx som dem man havde oplevet under Hitlers folkedrab på fx jøderne. Som følge heraf skabte FN også i 1948 folkedrabskonventionen. Men menneskerettighederne er også skabt for at sikre det enkelte menneskes værdi og ikke mindst behov for beskyttelse - herunder beskyttelse mod overgreb fra ens egen stat.
​
Bliver menneskerettighederne overholdt?
Hvordan det går med at overholde menneskerettigheder rundt omkring i verden er meget forskellig. I Vesten er der en tendens til, at man vægter de borgerlige og politiske rettigheder højest, mens man i gamle kommunistiske lande og i Asien vægter de sociale og kulturelle rettigheder. En anden faktor er penge. Det er fx nemmere for et rigt land som Danmark at sikre menneskerettighederne, end det er for et fattigt land. Desuden skal man huske, at menneskerettigheder langt hen ad vejen er en luksus, som kun de ”rige” har råd til.  Som et eksempel kan vi tage en hvilken som helt fattig landsby i Afrika, eller et hvilket som helst land, der er præget af borgerkrig. Spørg befolkningen dér, om de helst vil have mad eller en menneskerettighed, og de fleste vil svare: Mad. Sagt på en anden måde: Det giver ikke mening at arbejde med menneskerettighederne, hvis ikke man sideløbende sikrer sig, at mennesker har deres basale behov dækket. Så længe de ikke er det, er der masser af mennesker, der er villige til at se gennem fingrene med en korrupt leder eller et ubarmhjertigt styre.
Derfor har FN en masse organer, der varetager meget forskellige områder, der ikke handler om krig, men om at forebygge konflikter gennem fx uddannelse, ligestilling, tilfredsstillelse af basale fysiologiske behov osv.

Copyright © 2024. Alle rettigheder forbeholdes Projekt M