Kanslergadeforliget - Lærervejledning

Udgangspunktet for de to undervisningsforløb er kortfilmen ”Kanslergadeforliget”.

De to forløb skal dog ses som individuelle bud på, hvordan man kan arbejde med kanonpunktet ”Kanslergadeforliget” i både historie og i samfundsfag.
​
Hvis man vælger at arbejde med begge forløb, er det vigtigt at vælge forløbet ”Krakket på Wall Street først”. Det skyldes to ting: et kronologisk hensyn og at eleverne helst skal vide mindst muligt om krakket på Wall Street, inden de laver aktiviteten i modul 2.
​
De 2 delemner til kanonpunktet ”Kanslergadeforliget” er:
​
Krakket på Wall Street: Forløbet her er tænkt som en perspektivering til kanonpunktet ”Kanslergadeforliget”, hvor danske politikere i 1933 lavede det historiske forlig, der skulle redde Danmark ud af krisen, som var direkte forbundet med krakket på Wall Street i 1929. Det er dog vigtigt, at eleverne forstår, hvorfor krisen opstod, og derfor vægtes selve krakket på Wall Street højt i dette forløb. Sekundært arbejder eleverne med konsekvenserne i Danmark.
 
Forløbet er tværfagligt i historie og samfundsfag, og der er i samfundsfag særlig fokus på de økonomiske begreber og mekanismer, mens der i historie er vægt på de sammenhænge, der er mellem international og national historie. Dette er med til at gøre eleverne bevidste om, at vi er påvirket af andre nationer rundt omkring i verden og giver desuden anledning til i det videre arbejde at arbejde med den seneste globale finanskrise og globaliseringsbegrebet generelt. Krakket på Wall Street er således et godt eksempel på, at globalisering ikke er et nyt fænomen.
Forløbet strækker sig over 7 lektioner og inddrager blandt andet rollespil og leg.
 
Stauning eller Kaos: Stauning er måske den mest kendte statsminister, vi har haft i Danmark. Han har spillet en væsentlig rolle i flere afgørende begivenheder i dansk historie fx Påskekrisen i 1920, Kanslergadeforliget i 1933 og den danske besættelse fra 1940-45. Han blev og bliver stadig omtalt som en ”landsfader” og er netop kendt for at kunne samle den danske befolkning på tværs af sociale og politiske skel. Kanslergadeforliget er i sig selv et godt eksempel på, at Stauning var klar over, at man måtte arbejde på tværs af skellene, hvis man skulle opnå bedst mulige resultater for flest mulige mennesker.
I forløbet her skal eleverne arbejde med Stauning som person, først med en personkarakteristik, hvor kompleksiteten i hans person bliver præsenteret for eleverne, og hvor de også opnår forståelse for, hvorfor han i dag stadig er betragtet som noget ekstraordinært.
 
Eleverne skal desuden lave en komparativ analyse af Stauning og Hitler. Her er der ikke vægt på deres gerninger, men mere på deres politik, deres syn på styreformen, deres måde at føre politik på og hvordan de blev opfattet i deres samtid. Målet er ikke at slå et lighedstegn mellem de to mænd, men trods alt at kunne finde såvel ligheder som forskelle i deres virke og liv. Det er interessant, at begge mænd som politikere står over for de samme udfordringer, men vælger to meget forskellige strategier. Derudover skal eleverne reflektere over, hvorfor Stauning ender som nationalhelt, mens Hitler ender som national skurk.
Forløbet er tværfagligt, og strækker sig over 8 lektioner.

Elevtekst

Introduktion
Kanslergadeforliget fandt sted mellem den 29. og 30. januar 1933. Mødet, der var hemmeligt, blev afholdt i daværende statsminister Thorvald Staunings bopæl i Kanslergade 10. På mødet deltog Venstre og Regeringen (bestående af Socialdemokratiet og Radikale Venstre). Det eneste parti, der på det tidspunkt var repræsenteret i folketinget, der ikke deltog i mødet var Det konservative folkeparti.
 
Formålet med forliget var at finde en løsning på de økonomiske og socialpolitiske problemer, der var opstået i kølvandet på verdenskrisen i 1929: Krakket på Wallstreet i oktober 1929, som havde ført til store økonomiske vanskeligheder med høj inflation og arbejdsløshed både i USA og i Europa.
​
Den økonomiske krise
Som følge af en verdensomspændende økonomisk krise var det svært for landmændene at få afsat deres varer. Krisen i landbruget bredte sig til andre erhverv og førte til at arbejdsløsheden steg. I 1932 var op imod en tredjedel af arbejdsstyrken i Danmark arbejdsløs. I vinteren 1932-33 var der optakt til en storkonflikt på det danske arbejdsmarked med varslede lockout for at tvinge arbejderne til at gå ned i løn (op til 20 % lønnedsættelse). Da både arbejderne og landmændene var i knibe, var det oplagt, at Regeringen i samarbejde med Venstre fandt en løsning på problemet.
​
Venstre ønskede at devaluere den danske krone, så udlandet nemmere/billigere kunne købe de danske landbrugsvarer. At devaluere betyder, at man nedskriver kronens værdi. Men det var ikke uden risiko at devaluere, da det samtidigt kunne svække den danske krones troværdighed og dermed gøre krisen endnu større. I sidste ende bøjede Regeringen sig for Venstres krav om devaluering, men til gengæld måtte Venstre acceptere den Socialreform, som socialminister K.K. Steincke havde udarbejdet. Denne ville nemlig tilgodese Regeringens kernevælgere: arbejderne og husmændene.
​
Arbejdsmarkedet
Som en del af Kanslergadeforliget valgte man at forlænge de gældende aftaler på arbejdsmarkedet i et år og forbød både strejker og lockouts for at undgå en storkonflikt mellem arbejdere og arbejdsgiverne.
​
Samtidigt indgik Danmark nogle vigtige handelsaftaler med England, hvor man aftalte, at Danmark skulle købe mere kul af England mod, at England så skulle købe mere flæsk af Danmark. Forudsætningen for disse aftaler hang også sammen med den danske devaluering, som englænderne accepterede. Dette sikrede, at svineeksporten i Danmark ikke gik i stå. Der blev indført såkaldte “svinekort”, så staten kunne regulere svineproduktionen i Danmark. Både for at sikre at Englænderne kunne få, hvad man havde aftalt, men også for at sikre, at de danske landmænd ikke overproducerede svin, så man stod med et for stort overskud af svin, som man ikke kunne sælge, og som potentielt kunne tvinge prisen på svinekød ned (grundet mekanismen for udbud og efterspørgsel). Reguleringer som disse blev også indført på andre områder.
 
Konsekvenser af Kanslergadeforliget
Kanslergadeforliget er det mest omfattende af flere forlig, der leder Danmark frem som den velfærdsstat, som vi i dag har og langt hen ad vejen er kendt for ude omkring i verden. Forliget havde 3 hovedområder inden for landbrug, arbejdsmarkedet og en socialreform. Stauning sagde om forliget, at man havde ofret nogle principper, men reddet landet. Med det mente han, at han og Regeringen havde bøjet sig for nogle krav og gået imod deres egen ideologi, men at man havde gjort netop dette for at redde landet gennem et kompromis med Venstre, der også havde givet afkald på nogle principper.

Copyright © 2024. Alle rettigheder forbeholdes Projekt M