Kvindernes valgret - Lærervejledning
Udgangspunktet for de to undervisningsforløb er kortfilmen ”Kvindernes valgret”.
De to forløb kan ses som individuelle bud på, hvordan man kan arbejde med kanonpunktet, eller de kan anvendes i forlængelse af hinanden. Vælger man at arbejde med mere end blot ét af forløbene, skal man være opmærksom på, at lektionen i modul 1 går igen i begge forløb. Det betyder, at tiden til det enkelte forløb naturligvis reduceres med en lektion.
De 2 delemner til kanonpunktet ”Kvindernes valgret” er:
Kvindesyn: Vi hylder meget ofte 5. juni 1849 som den dag, hvor vi fik demokrati, men mange er enige om, at Danmark først fik demokrati senere, nemlig i 1915 efter systemskiftet og kvindernes valgret. At kvinderne ikke fik stemmeret i 1849 skyldes en generel opfattelse i samfundet af kvinden som enten værende under manden, eller blot at hun var skabt til noget andet end politik. Det var mange års kvindesyn, der skulle brydes, og det er denne proces, det er vigtigt for eleverne at forstå, som en del af deres historiske bevidsthed. Det er samtidigt også vigtigt for dem at forstå, at kvinderne med deres stemmeret i 1915 ikke blev ligestillede med deres mænd på andre områder. Der skulle endnu flere kampe til, og kvindernes rettigheder har været en del af den politiske dagsorden i mere end hundrede år i større eller mindre omfang. Med udgangspunkt i kvindernes valgret skal eleverne i dette forløb arbejde med forskellige kvindesyn i historien. Gennemgangen starter med Adam og Eva og derfra arbejder eleverne med forskellige nedslagspunkter i kvindehistorien.De skal i den forbindelse arbejde med de historiske perioders kendetegn og dermed forklare de samfundsmæssige forholds påvirkning på samtidens kvindesyn.
Eleverne arbejder derefter i tre temaer:
Grundlovsændringer: Eleverne skal i dette forløb opnå en forståelse for, at Grundloven udgør fundamentet i det danske demokrati, og at den er meget svær at ændre på. Dette er med til at sikre vores demokratiske rettigheder. Men Grundloven er over 150 år gammel og afspejler i dag ikke det samfund vi lever i.
Eleverne arbejder i dette tværfaglige forløb i historie og samfundsfag med Grundlovsændringerne i 1855, 1866, 1915, 1920 og 1953. I samfundsfag er der vægt på processen bag en grundlovsændring, mens der i historie er vægt på årsagerne til ændringerne, eller sagt på en anden måde: Hvad var det for et behov i samtiden, der gjorde, at man ændrede Grundloven?
Eleverne skal herefter arbejde med dele af grundloven og komme med forslag til, hvilke dele af grundloven de godt kunne tænke sig at ændre, og derpå skal de opstille et lovforslag. Undervejs skal de her diskutere enkelte paragraffers relevans i deres nutid.
Elevtekst
Da kvinderne i 1915 fik valgret var det ikke sket uden årtiers forudgående kamp. Kvinderne krævede at blive fuldgyldige borgere i det danske samfund på lige fod med deres mænd. Men den 5. juni 1915 blev ikke markeret som en jublens dag men i højere grad som en demonstration. Formålet med demonstrationen var, at signalere et ”det var på tide” frem for ”ihhh, hvor vi takker kongen for denne grundlovsændring”. Dette blev understreget, da repræsentanter for kvindesagsforeningerne overrakte et brev til Regeringen og Rigsdagen, hvor de værdsatte deres nyhvervede stemmeret, men ordet ”tak” var bevidst undladt for at markere, at kvinderne blot havde fået, hvad de hele tiden havde haft ret til.
Grundloven 1849
I 1849 var det danske demokrati begrænset i forhold til i dag. Det betød, at kun ustraffede, selvforsørgende mænd over 30 år med egen husstand var stemmeberettigede og valgbare. Desuden var mindst halvdelen af befolkningen, nemlig kvinderne, afskåret fra at deltage i det politiske liv. Samlet set taler man om, at ”De syv F´er” var sat uden for politisk indflydelse: fruentimmere, folkehold, fattige, fallenter, fjolser, forbrydere og fremmede. Mange kvinder, men også mænd, mente, at det var forkert, og op igennem sidste halvdel af 1800-tallet begyndte forskellige kvindebevægelser at opstå. Deres stærkeste argument i debatten var henvisninger til de menneskerettigheder, der var oppe i tiden: tanken om at politisk medbestemmelse skulle gælde for alle mennesker – uanset køn eller social status.
Kampen om politiske rettigheder
Debatten om kvindernes politiske rettigheder startede for alvor, da Venstrepolitikeren Frederik Bajer i 1886 fremsatte et lovforslag om kommunal stemmeret til kvinder. Bajer argumenterede for, at kvinder burde have ligestilling på lige fod med mændene. Han mente, at man uden god grund sidestillede kvinderne med børn og forbrydere, der som bekendt jo også var udelukket fra at deltage i det politiske liv. Han sagde desuden, at kvindernes stemmeret ville være en gevinst for demokratiet. Forslaget blev fremført igen og igen af Venstre og Socialdemokratiet op gennem de følgende årtier, men resultatet var hver gang det samme: Forslaget blev vedtaget i Folketinget, men afvist af det Højredominerede Landsting. Først efter Systemskiftet i 1901, hvor Landstinget mistede indflydelse, og efter at kvinderne fik valgret til kommunevalg i 1908, kunne kvinderne i 1915 få stemmeret til Rigsdagen. En af modstanderne var Carl Ploug, der mente, at kvinders plads var i hjemme og ikke i det politiske liv.
5. juni 1915
Da kvinderne den 5. juni 1915 fik valgret blev det fejret med et stort grundlovsoptog, hvor mindst 12.000 festklædte kvinder mødte op ved Amalienborg Slot.. Kong Christian X var midlertidigt ikke begejstret for selve ideen om ligeret og mente også, at kvindernes plads var i hjemmet, og har i den forbindelse udtalt: “Her kan kvindens indflydelse ikke erstattes, thi gennem barnets kærlighed til hjemmet vækkes kærligheden til vort fælles hjem, Danmark”.
Ved det førstkommende valg til rigsdagen i 1918 var 10 % af de opstillede kandidater kvinder. Det lykkedes fire kvinder at blive valgt til Folketinget og fem til Landstinget. I dag er ca. 40% af folketingspolitikerne kvinder.
Copyright © 2024. Alle rettigheder forbeholdes Projekt M