Slaget på Fælleden - Lærervejledning
Udgangspunktet for undervisningsforløbet ”Arbejderbevægelsen” er kortfilmen ”Slaget på Fælleden”.
Der er til denne kanonfilm kun udarbejdet 1 forløb, da det i sig selv er tværfagligt og bredt. Forløbet kan enten bruges, som det er, eller man kan som lærer lade sig inspirere af det og udtage dele af det og selv skabe et forløb, der er tilpasset netop ens egen elevgruppe.
Det er vigtigt, at eleverne i løbet af særligt 8. og 9. klasse tilegner sig færdigheder, der sætter dem i stand til at gå til prøve i fagene. Det drejer sig særligt om, at de skal have færdigheder i at formulere problemstillinger, finde relevante kilder og udvælge og inddrage relevant viden. Dette forløb er tænkt som en øvelse heri.
Der lægges i forløbet op til, at eleverne arbejder projektorienteret og i en form, som ligner den, hvorunder prøverne i historie og samfundsfag foregår. Eleverne ser filmen ”Plads til os alle” og arbejder derefter tematisk med dele af udsendelsen. Forløbet strækker sig over 4-5 ugers undervisning, såfremt der inddrages 2 ugentligt lektioner i henholdsvis historie og samfundsfag. Eleverne kommer til at arbejde meget systematisk med prøveformen og udstyres i den forbindelse med en vejledning og et skema, de kan bruge i deres planlægning af arbejdet.
Elevtekst
Slaget på Fælleden er i realiteten et stort slagsmål, der finder sted den 5. maj 1872 på Nørre Fælled i København mellem demonstranter på den ene side og soldater og politi på den anden side. Begivenheden er med tiden blevet symbolet på den danske arbejderbevægelses kamp for arbejdernes rettigheder og vilkår og starten på en organisering i fagbevægelser.
Danske Internationale
Socialdemokratiet blev stiftet i 1871 som en afdeling af Første Internationale under navnet ”Den Internationale Arbejderforening for Danmark”.”Internationale” var en socialistisk bevægelse, der havde spredt sig til store dele af Europa. I Danmark var hovedmændene bag foreningen Pio, Harald Brix og Povl Geleff, hvoraf Pio ofte betragtes som grundlæggeren af Socialdemokratiet. Sammen skabte de opmærksomhed om arbejdernes vilkår i Danmark, og foreningen fik på rekordtid et stort antal medlemmer. Især de københavnske arbejdere tilsluttede sig. I maj 1872 var der 8000 medlemmer, hvoraf de 5000 kom fra København. Tilslutningen til foreningen skyldtes i høj grad, at de forandringer, som Pio ønskede indført, ville få enorm stor betydning for de mange tusinde arbejdere. Ofte var en familie afhængig af, at både voksne og børn bidrog til økonomien ved at tage arbejde på fabrikkerne. I sig selv indeholdt dette store urimeligheder, da kvinder og børn ikke fik det samme i løn som mændene. Ingen af dem havde mulighed for selv at påvirke deres løn- eller arbejdsforhold. Derfor ønskede Pio at samle arbejderne, så de sammen kunne stå stærkere over for arbejdsgiverne. Der blev sideløbede med udgivelsen af artikler i “socialistiske blade” også afholdt arbejdermøder rundt omkring. Men ikke alle i Danmark bakkede op om bevægelsen. Deres politiske modstandere gik til modangreb på dem og sikrede, at politiet overvågede foreningens aktiviteter og skaffede sig stikkere blandt foreningens medlemmer.
Danmark omkring 1870
Med industrialiseringen opstod arbejderklassen, særligt i København, og denne oplevede en massiv fattigdom. Arbejderne boede ofte under kummerlige forhold i små fugtige og uisolerede boliger med arbejdsdage på op til 12 timer 6 dage om ugen. På trods af de mange arbejdstimer oplevede de fleste, at det ikke var muligt at tjene nok til det allermest nødvendige. Derfor måtte også børnene bidrage og arbejdede ofte under usle vilkår på fabrikkerne.
De hårdest ramte, de arbejdsløse, modtog fattighjælp eller kom på fattiggården og måtte som modydelse for dette give afkald på deres stemmeret. De, der arbejdede og dermed havde stemmeret, brugte den dog ikke, da de ofte ikke havde forstået betydningen af denne ret eller ikke regnede med, at de alligevel kunne bruge den til så meget. Derfor stod arbejderne samlet set politisk svage.
Grundloven
Den 2. maj 1872 opfordrede Pio til møde den 5. maj. Mødet blev søgt forhindret af myndighederne, fordi de var bange for urolighederne. Ud over at forbyde selve mødet, valgte de samtidig at forbyde alle fremtidige møder i Internationale. Dette var et brud på Grundlovens mest grundlæggende rettigheder, f.eks. ytringsfriheden, foreningsfriheden og forsamlingsfriheden.
Årsagen til indkaldelsen den 5. maj
Pios indkaldelse til mødet den 5. maj skyldtes en omfattende strejke blandt murersvendene i København, der ønskede at få nedsat deres arbejdstid fra 11 til 10 timer. Disse var nu under pres, da de økonomiske midler til at opretholde strejken var svundet ind. Pio indkaldte således for at starte en indsamling, så strejken kunne fortsætte, og man dermed kunne true arbejdsgiverne til at give efter. I hans indkaldelse stod der: ”Maalet er fuldt!”, der sluttede med ordene: ”I har i Aartusinder skænket os en bitter Livsdrik; vogt jer nu, Maalet er fuldt! Lad der ikke komme en eneste Draabe til, eller – det flyder over!”
Louis Pios truende formulering ”Maalet er fuldt!” blev af regering og politi tolket som en opfordring til revolution. På trods af, at det var grundlovsstridigt, forsøgte politiet at hindre afholdelsen af mødet. Politimesteren forbød mødet via opslag i Københavns gader, og natten til den 5. maj arresterede han den danske afdeling af Internationale: Louis Pio, Harald Brix og Povl Geleff. Pio havde inden da nået at sende en opfordring ud til medlemmerne om, at de trods forbuddet skulle deltage i mødet dagen efter. Derfor mødte en stor mængde arbejdere, trods politiets forbud, op. Både politiet og militæret var i beredskab, klar til kamp, hvis det skulle komme dertil. Hen på eftermiddagen strømmede flere og flere til. Der blev råbt mod politiet og husarerne og ved 16-tiden ankom en gruppe på ca. 1000 mand til Fælleden, mens de sang “Socialisternes March”. Betjentene huggede sig vej ind gennem gruppen med deres knipler, mens husarerne slog løs med deres sabler. Demonstranternes modangreb bestod af stenkast, hestepærer og snustobak mod husarernes heste. Selve “slaget” varede 3 timer og trods de voldsomme sammenstød, slap alle derfra med livet i behold - mange dog såret.
Copyright © 2024. Alle rettigheder forbeholdes Projekt M