Ophævelse af slavehandlen - Lærervejledning
Udgangspunktet for de to undervisningsforløb er kortfilmen ”Ophævelse af slavehandlen”.
De to forløb kan ses som individuelle bud på, hvordan man kan arbejde med kanonpunktet, eller de kan anvendes i forlængelse af hinanden. Vælger man at arbejde med mere end blot ét af forløbene, skal man være opmærksom på, at lektionen i modul 1 går igen i begge forløb. Det betyder, at tiden til det enkelte forløb naturligvis reduceres med en lektion.De 2 delemner til kanonpunktet ”Ophævelsen af slavehandlen” er:Den sorte mands lænker:Eleverne skal i dette forløb arbejde med ”de sortes” rettigheder eller mangel på samme. Selvom slavehandlen i løbet af 1800-tallet blev ophævet i både Danmark og USA, ser man den dag i dag stadig i USA en stor forskel på ”den sorte amerikaner” og ”den hvide amerikaner”. I forløbet skal eleverne se filmen ”the 13th”, der er en dokumentar, hvor der ses nærmere på, hvordan det amerikanske fængselssystem fungerer, og hvordan systemet er et udtryk for forskelsbehandling igennem historien.
Undervejs i forløbet arbejder eleverne med et selvvalgt emne, som kunne være:
Der er en væsentlig forskel på den måde, hvorpå Danmark og USA har håndteret deres slaver efter ophævelsen af slaveriet. Både i USA og på De Vestindiske Øer blev slaverne sat fri, og dermed kunne man afslutte et kapitel i verdenshistorien. Set med danske øjne var afskaffelsen af slavehandlen i mindre grad noget, der påvirkede samfundet og dens befolkningssammensætning, da langt størstedelen af de danske slaver var bosiddende på fjerne kolonier, der senere også blev solgt. Men for amerikanerne, som havde købt de mange slavere til deres plantager, var udfordringen en helt anden, fordi den store gruppe af sorte nu skulle være en del af samfundet – og det vel og mærke et samfund, hvor der fortsat var stor uenighed om, hvorvidt hvide og sorte mennesker overhovedet skulle nyde godt af de samme rettigheder.
Skal vi sige undskyld for fortiden?
Med 100-årsdagen for salget af de Vestindiske øer er der blevet pustet fornyet liv ind i diskussionen om Danmarks ansvar for de tidligere slavekolonier. Eleverne skal i dette forløb tage stilling til, om Danmark i dag skylder tidligere kolonier noget, og i så fald, hvad`? Er det nok med en velment undskyldning, eller skal der en kontant erstatning til, for at vi kan sige at have gjort rent bord? Hvordan kan den danske befolkning i dag overhovedet tage ansvar for ting, som vores forfædre gjorde og kan vi dømme deres handlinger, hvis de blot handlede i overensstemmelse med generelle opfattelser i deres samtid? Det er spørgsmål som disse, der i dette forløb skal undersøges og forsøges besvaret.
Forløbet er tværfagligt i historie og samfundsfag, hvor de i historie kigger på historien bag koloniseringen mens de i samfundsfag drøfter det politiske efterspil.
Elevtekst
De færreste ved det eller tænker over det, men den er god nok: Danmark har været en ret stor kolonimagt. Det startede i 1620, da Christian 4. besluttede sig for, at også Danmark skulle have kolonier, der kunne sikre mere velstand og rigdom. I løbet af de næste ca. 100 år fik Danmark besiddelser i Indien, Afrika og Amerika De mest betydningsfulde kolonier var Trankebar, Guldkysten og Dansk Vestindien. Ud over disse mere fjerne kolonier har Danmark også haft Grønland, Island og Færøerne som kolonier.
Slavehandel
Som en del af den danske kolonisering blev Danmark også en slavenation. Det resulterede i, at ca. 100.000 slaver blev transporteret fra Afrika til det amerikanske kontinent, hvor de blev solgt som slaver ofte til at arbejde i store plantager, der producerede tobak, kaffe og sukker.
Slavehandlen var en del af den såkaldte trekantshandel, hvor skibe sejlede i mere eller mindre faste ruter mellem europæiske havnebyer, Afrikas vestkyst og kolonierne i Amerika. Fra Europa til Afrika var skibene lastet med våben og brændevin, fra Afrika til Amerika med sorte slaver og fra Amerika til Europa var det varer som sukker og tobak, der fyldte skibenes lastrum. Dette betød, at skibene hele tiden var lastet og det gav en rigtig god fortjeneste.
De vestindiske øer
I Vestindien, som faktisk slet ikke ligger i nærheden af Indien, men derimod øst for den amerikanske kyst, fik Danmark også kolonier: I 1672 Skt. Thomas, i 1683 Skt. Jan og i 1733 Skt. Croix (købt af Frankrig). Disse tre øer, de såkaldte Jomfruøer, var danske kolonier indtil Danmark i 1917 solgte øerne til USA.
Øernes fungerede primært som plantager, hvor slaver fra Afrika knoklede med afgrøderne, der derefter blev sejlet til Danmark, hvor det blev solgt med god fortjeneste. Det var i særdeleshed på de Vestindiske øer, at Danmark havde slaver. Nogle af slaverne endte dog også i Danmark.
Slaveriets ophør
I 1792 blev slavehandel forbudt, men loven trådte først i kraft i 1803. Dermed var slaveriet ikke afskaffet. Det var kun gjort ulovligt at handle med slaver. Dem man havde (eller de børn, der blev født i slaveri), kunne man fortsat udnytte indtil 1848, hvor man i Danmark helt forbød slaveri.
Danmark solgte de Vestindiske øer til USA i 1917, men har i forbindelse med 100-årsdagen for salget igen været nødt til at forholde sig til den mørke fortid, hvor Danmark var en slavenation. I dag har Danmark ingen kolonier. De er enten blevet solgt eller har opnået selvstændighed, helt eller delvist.
Copyright © 2024. Alle rettigheder forbeholdes Projekt M